FAGLIG SAGSBEHANDLER

Ansøgningsfrist:
5. maj, 23:59

Arbejdssted:
København

Klik her for yderligere information

Om stillingen

Faglig sagsbehandler til det faglige team i HK Stat 

Vi er ved at sætte holdet, der skal sikre statens HK’ere attraktive løn- og arbejdsvilkår ved OK21. Vil du være med? Vi søger en dygtig og engageret kollega, der er vores sikre base. Vi søger en skarp faglig sagsbehandler, der kan løse back-office-opgaver i det faglige team, hvor omdrejningspunktet er overenskomstforhandling, fagretlige sager, rådgivning og undervisning af lokale afdelinger og TR-netværk.

 

Du skal koordinere, lave forberedende sagsbehandling, være førstemand på telefoniske henvendelser. Du koordinerer og holder styr på os.  

 

Har du en positiv og serviceorienteret indstilling, har du administrativt overblik, og vil du være med til at gøre en forskel for medlemmerne i HK STAT, så kan du være præcis den, vi søger.

 

Jobbet

Som faglig sagsbehandler skal du:

  • foretage administrativ sagsbehandling inden for sager om løn- og ansættelsesforhol
  • rådgive HK Stats lokalafdelinger over telefon og screene spørgsmål, der skal sendes videre til de faglige konsulenter
  • telefonbetjene medlemmer i spørgsmål om lønforsikring (efter oplæring)
  • kalenderstyre fælles aktiviteter i det faglige team
    journalisere – du er den, som har overblikket over journalnøglen i teamet
  • deltage i sekretariatets øvrige opgaver.

 

Stillingen kræver derfor, at du har viden om ansættelsesret, har overblik og erfaring med at koordinere.
 

Din profil

Vi forudsætter, at du:

  • har en relevant faglig baggrund, gerne kontoruddannet, og har god viden om fagforeningsarbejde, overenskomster og ansættelsesregler
  • at du også er god til at formulere dig i tale og på skrift
  • er struktureret, vedholdende, arbejder selvstændigt og kommer i mål med dine opgaver
  • Kan og vil arbejde selvstændigt.
     

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du har erfaring fra lignende opgaver, og at du er fortrolig med det statslige overenskomstsystem.

 

Vi tilbyder

Du vil blive ansat i et fagligt stærkt sekretariat med 17 andre kolleger. Seks af os arbejder primært med det faglige område. I sekretariatet gør vi en forskel for medlemmerne ved at varetage alt fra overenskomster, fagretlige spørgsmål, TR- uddannelse, medlemskommunikation, politiske og faglige analyser og rådgivning af formandskab. Vi lægger vægt på samarbejde på tværs og på at hjælpe hinanden.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på flextid (37 timer om ugen inkl. frokost) i henhold til overenskomst mellem Klubben HK og HK Forbundet.

 

Tiltrædelse

Den 1. juni 2019, men gerne før.

 

Ansættelsessted

HK Stat, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at ringe til faglig konsulent Laila Klausen på mobil 4049 2775, hvis du vil høre mere om jobbet.

 

Ansøgning

Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din motiverede ansøgning og CV snarest muligt, da vi holder ansættelsessamtaler løbende. Søg stillingen ved at klikke på ANSØG

 

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Jobliv er en del af Avisen.dk Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser